Menu Home

Skal bilen stå flot? – vælg en professionel polering

Ok – de fleste af os har nok ikke biler, der kan sammenlignes med professionelle racerbiler. 

Men derfor kan vi sagtens have lysten til at de skal stå så pænt som overhovedet muligt. 

Og så opstår muligheden: 

Skal vi gøre det selv – eller skal vi vælge en professionel polering?

Det kommer vi ind på i denne artikel, hvor vi også fremsætter hvad, der afgør prisen på poleringen og hvad processen den egentlig indeholder

Hvad skal der til inden polering

Nogle tror måske at det at polere bilen, bare er at kaste en polermaskine på lakken og så køre derudaf i en halv time. 

Det er det langt fra!

En stor del af arbejde ved polering er forarbejde. 

Det består af følgende:

Grundig vask af bilen

Bilen bør vaskes grundigt alle steder hvor du har tænkt dig at polere bilen. Det er vigtigt at få alt snavs væk, da det ellers vil blive ”poleret ind” i lakken, når der poleres

Kemisk rengøring af bilen

Den kemiske rengøring består i at fjerne flyverust med en flyverustfjerner og tjære med en tjærefjerner. 

Mekanisk rengøring af lakken

Selv efter kemisk rengøring, vil der stadig være nogle elementer i lakken, der ikke er kommet af. Dette fjernes mekanisk ved at benytte f.eks. en claybar til at opsuge alle fremmedelementer og efterlade lakken helt bar og klar til polering. 

Afdækning

Slutteligt mangler ”bare” afdækning af alle områder på bilen, som der ikke skal rammes af en polermaskine. Det vil typisk sige lister, kofangere, dørhåndtag mv.

Som du kan se er det ikke ”bare lige” at gå i gang med polering

Hvorfor koster en professionel polering så meget

Som du kan fornemme er der en del forberedelse. Dernæst kommer selve poleringen. 

Tiden på dette kommer an på tilstanden på lakken, og hvor perfekt det skal gøres. Skal lakken f.eks. poleres i 2 trin, skal der nok som minimum bruges 8 timer alene på poleringen. 

En professionel vil kunne rådgive dig til hvordan han mener bilen skal poleres ud fra dine forventninger til hvor mange ridser, der skal fjernes. Her bruges typisk flere forskellige slags polermaskiner, polerskiver og polermidler. Det er relativt tunge investeringer, hvis du selv skal i gang med at polere din bil derhjemme.

Husk forseglingen

Når du får poleret bilen, så husk også at få forseglet bilen efterfølgende. Den ultimative behandling er en keramisk coating, som kan fås i flere forskellige afskygninger. Spørg ind til hvad fordelene er ved netop denne coating og sørg for at du kender til myterne ved keramisk coating.  

Tjek referencer

Tjek altid referencer hos den forhandler du gerne vil benytte og sørg for at de er certificerede i at lægge en keramisk coating. Det sikrer også at de ved hvordan de polerer.

Categories: Indlæg

admini