Menu Home

Fordelen ved at lease din næste bil

Privatleasing er blevet et varmt emne og med god grund. For bilejerne slipper nemlig for at skulle bekymre sig om mange ting, når de leaser.

F.eks. slipper man for at skulle spekulere på restværdien, bilmarkedets udvikling og det almindelige serviceeftersyn. For med en leasingaftale, slipper du for eksempel for selv at skulle ligge og rode med olieskift eller almindelig vedligeholdelse.

Det er for mange bilejere en dejlig ting at slippe af med. Man ved, at alle omkostninger er dækket, når man betaler en fast pris på sin leasingaftale.

Spekuler ikke over elbilsmarkedet

Rigtig mange vil gerne skifte til elbil, men er usikre på om bilerne der findes på markedet i dag overhoved er klar. Eller om der er for mange børnesygdomme.

Ligeledes bliver man jo tudet ørerne fulde om, at dieselbiler ikke er fremtiden og nogle steder får man endda forbud mod at køre ind i byer.

Hvis man investerer i en dieselbil til f.eks. 300.000 kroner og den efter tre år ville være 180.000 kroner værd, kan man faktisk risikere at markedet har ændret sig så meget, at man nærmest ikke kan få en krone for den. Det kan for eksempel ske i det tilfælde at regeringen vælger at indføre en gunstig afgift i forhold til elbiler, for at få folk til at skifte.

Så står man der med en dieselbil, som man købte for tre år siden og kan ikke hente det hjem man skylder.

Her er en leasingaftale en rigtig god løsning. Du henter en ny bil, betaler din månedlige udgift i tre år og afleverer bilen retur til leasingselskabet, når de tre år er gået.

Du skal ikke spekulere på om bilen er noget værd – det er ikke dit problem.

Pas på kilometerne og husk service

Når du leaser en bil bliver din månedlige ydelse beregnet ud fra hvor mange kilometer du skal køre i perioden. Kører du for eksempel 30.000 kilometer om året i tre år, har du 90.000 kilometer med i din aftale.

Hvis du overskrider de 90.000 km. i perioden, så skal du betale ekstra for hver kilometer du har kørt. Men omvendt får man også nogle steder penge tilbage, hvis man har kørt under dét man havde aftalt.

Og så skal du huske at køre din bil til service, for hvis ikke du overholder de anbefalede serviceeftersyn, vil du også kunne risikere at hænge på en ekstra regning, når du afleverer din bil. For så er bilen nemlig ikke lige så meget værd, som leasingselskabet havde forventet.

Men generelt er privatleasing en rigtig god løsning for de fleste. Men undersøg markedet og lave en beregning på om det bedre kan svare sig at finansiere bilen via banken inden du skriver under.

Categories: Indlæg

admini